Bliv Medlem

Alle aktiviteter foregår i Strib Fritids- og Aktivitetscenter (SFA) Ny Billeshavevej 1, 5500 Middelfart i perioden 1. september – 31. maj.
Du skal blot melde dig ind i MOTION i dagtimerne, møde op, og vælge de aktiviteter, du ønsker at deltage i.

Du kan deltage 3 gange uden at betale, så du kan finde ud af, om vores tilbud er noget for dig.
Mød blot op og henvend dig til en af de frivillige i de røde trøjer.

Du kan læse mere om de enkelte aktiviteter under menuen “Aktiviteter”.

Hvem kan blive medlem
Alle, uanset alder, der har mulighed for at deltage i vores åbningstid, er velkomne.

Medlemsnummer
Du får tildelt et medlemsnummer, når du har meldt dig ind.

Kontingent
Se vejledningen her under, hvordan du betaler kontingent.

Kontakt foreningen
Benyt formularen nederst på denne side, hvis du ønsker at kontakte foreningen.

Sådan betaler du kontingent

Fra starten af sæson 2018/2019 indføres en ny betalingsform for kontingent til MOTION i Dagtimerne.
Alle medlemmer – nye som eksisterende – skal betale kontingent via foreningens hjemmeside, www.motionid.dk.

Sådan gør du:
I modulet her ved siden af kan du tilmelde dig og betale ved at klikke på den periode, som du ønsker at betale for.

Du kan vælge imellem disse to perioder:

  • ”2018-2019 Efterår – Halvårsbetaling” – du betaler for perioden 1.9.2018-31.12.2018 kr. 450,-
  • “2018-2019 Hel sæson” – du betaler for perioden 1.9.2018-31.5.2019. kr. 900,- (= rabat på kr. 100,-)

Fra 1. januar 2019 kan der tilmeldes og betales for ”2018-2019 Forår – Halvårsbetaling” der dækker perioden 1.1.2019 – 31.5.2019 kr. 550,-

Når du har valgt periode:
Hvis du allerede er medlem skal du udfylde rubrikken ”Allerede medlem”
Hvis du er nyt medlem skal du udfylde rubrikken ”Nyt medlem”

Efter betalingen får du tilsendt en bekræftelse via e-mail.

Hvis du er nyt medlem og ikke har en e-mailadresse skal du i feltet “E-mail” skrive denne: kontingent@motionid.dk. Derved sendes der en e-mail til sekretæren, som udskriver din kvittering og afleverer den til dig, når du kommer i SFA.

Selve betalingen sker ved, at du anvender dit Dankort på samme måde som ved anden handel på Internettet.

Hvis du ikke har et Dankort, kan betalingen aftales individuelt ved henvendelse til foreningens sekretær Lars Mørk i MOTION i Dagtimerne om tirsdagen mellem kl. 8.30 og 12.00.
Lars kan også kontaktes på tlf. 40 335 336 eller e-mail: kontingent@motionid.dk

Vi håber, at alle vil tage godt imod den nye betalingsform, og vi glæder os til at få mere tid til det sjove foreningsarbejde og bruge mindre tid på administration.

Hvis du ønsker yderligere information, kan du eventuelt læse nyhedsartiklen om emnet her på hjemmesiden, eller kontakte Lars Mørk – og husk, det er kun en eller to gange om året du betaler kontingent.

Tak for hjælpen.

 

Åbningstider

Hver tirsdag og torsdag kl. 8.30 – 12.00

Vi vil udvide åbningstiderne i takt med tilgangen af medlemmer.
Du kan dyrke motion i hele åbningstiden, og du kan gå fra den ene aktivitet til den anden, helt efter hvad du har lyst til på den enkelte dag. Du kan altså frit benytte alle aktiviteter, når du er medlem hos MOTION i Dagtimerne.

 

Buskøreplan
Du kan køre med bybus til og fra
Strib Fritids- og Aktivitetscenter
Se køreplan her

Sæson og perioder

Vores sæson er fra 1. september til 31. maj

Sæsonen er delt op i 2 perioder

Efterår: september – december
Efter sommerpausen starter aktiviteterne på den tirsdag eller torsdag, der ligger tidligst i september

Forår: januar – maj
Efter juleferien starter aktiviteterne på den tirsdag eller torsdag, der ligger tidligst i januar, dog ikke den 1. januar.

Sommerpause hvert år: 1. juni – 31. august
(I denne periode er der ingen aktiviteter)

Priser for medlemskab

Vi tilbyder medlemskab på følgende vilkår:

Efterår kr. 450,- for perioden 1.9. – 31.12.
(én pris for mange aktiviteter)

Forår kr. 550,- for perioden 1.1. – 31.5.
(én pris for mange aktiviteter)

Hele sæsonen kr. 900,- Dvs. rabat kr. 100,-
Sæsonen er 1. september – 31 maj.
(én pris for mange aktiviteter)

Kontakt MOTION i Dagtimerne

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.