Middelfart Sparekasse har opfyldt et længe næret ønske for MOTION i Dagtimerne.
Nu cykles der – og det kører godt i MOTION i Dagtimerne

En flot ny motionscykel blev i sidste uge indviet af Nadia Brønserud Esmann, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse i Strib, der er sponsor for MOTION i Dagtimerne, og som har skænket cyklen til det gode formål.

Selv om der er 24 gode aktiviteter i MOTION i Dagtimerne, har motionscyklen igennem længere tid været et stort ønske fra foreningens medlemmer. Den gamle cykel var brugt, da vi købte den i 2013 og den nye er af en meget højere kvalitet med gode indstillingsmuligheder, så alle der har lyst og behov kan anvende den. Og de frivillige hjælpere er altid klar til at hjælpe med indstillingen, hvis der er behov for det.

Det er alt afgørende for MOTION i Dagtimerne, der er en forening udelukkende drevet af frivillige, at lokale virksomheder støtter op med sponsorater, når behovet er der.

Tusind tak til Middelfart Sparekasse!